Ydelser Inspiration Om os Forsiden

Der er ingen nemme genveje gennem helvede

Susanne Teglkamps nye bog: Der er ingen nemme genveje gennem helvede - og andre gode råd om ledelse, arbejdsliv og personlig udvikling kan købes nu i boghandlerne eller hos forfatteren selv.

Her er bogen, som du kan læse i småbidder uden at miste den røde tråd. Du får gode råd om ledelse, kommunikation, karriere og personlig udvikling. Hvert råd udfoldes og suppleres med et par spørgsmål som afsæt til at reflektere.

Bogen er på 207 sider, koster 199 kr. + 40 kr. i forsendelse i alt 239 kr.

Du kan købe bogen her: Bestil bogen her

 

 

Der er ingen nemme genveje gennem helvede

Bestil bogen her

Læserne siger:

En velskrevet bog med råd og refleksionsspørgsmål. Teglkamps mange råd bygger på erfaring med ledelse fra såvel det offentlige og det private, som professionel rådgiver. Rådet om at læse bogen i små doser er vigtig at tage til sig, hvis man håber på nemme genveje gennem helvede.
Lektørudtalelse, DBC

Bogens indhold er faktisk bygget på en rigtig god portion af det jeg vil kalde "sund fornuft" som er uddybet og forklaret hvordan den sunde fornuft skal bruges. Når jeg har læst de enkelte sektioner, og reflekterer ved de spørgsmål forfatteren stiller, så giver det god mening, godt overblik og god læring.
Jeg har p.t. læst alle forfatterens bøger, og denne bog udmærker sig ved at et bredt indhold af rigtig mange emner er "kogt ned" til brugbart konkret indhold. Det er jeg meget stor fan af.
Efter at have læst bogen, ved jeg at dette er en bog jeg vil tage ned fra hylden og læse enkelte afsnit af igen og nok også læse den hele igen.
Jeg vil give mine bedste anbefalinger til bogen "Der er ingen nemme genveje gennem helvede" af Susanne Teglkamp. Det er et fremragende værk!
Anders Gøthe, Regional Director Northern Europe, Wacker Neuson

Der er kun få nyhedsbreve og konsulentklummer som jeg har haft overskud til at følge særligt længe og reelt får læst. Men en af undtagelserne har været Susanne Teglkamps, som hver uge udsender et råd om ledelse, karriere, kommunikation eller arbejdslivet i det hele taget.
Susannes råd finder jeg ofte meget relevante og relaterbare til mit arbejdsliv. Jeg kan især godt lide at de enkelte råd foldes ud en kort og konkret tekst, og altid suppleres med et par spørgsmål som vækker eftertanke.
Annedorte Vad, Sektionsleder Sundhedsfaglig fakultet, Københavns Universitet

Denne bog er fyldt med enkle gode råd til arbejdslivet, som man kan reflektere over.
Faktisk har jeg i mange år haft svært ved at læse fagbøger. Elsker at læse fiktion. Der er ikke noget bedre end en god historie, hvor man kan bruge sin fantasi!
Men jeg har lidt samme fornemmelse, når jeg læser “Der er ingen nemme genveje gennem helvede” af Susanne Teglkamp. Måske fordi jeg får det råd i bogen at læse den i små bidder.
Hanne Breddam, CCO IT Kartellet

Dejligt med en bog, som giver stof til eftertanke og som man ikke behøver at læse fra A til Z for at få udbytte af den. Bogen kan bruges aktivt i din ledergruppe: Giv den til alle i gruppen og lad jer inspirere til fælles refleksion. Læs en lille tema-historie op ved hvert ledermøde og drøft det i gruppen. Det er en god måde at blive klogere på hinanden på og ikke mindst at udvikle sig til at blive et stærkt team. Det er sundt at sætte fokus på lederrollen, og så skaber det energi i gruppen. 
Pia Foldager, Headhunter og ejer af PeopleInAction

Jeg er vild med den måde bogen lægger op til at blive spist i små bidder. Jeg kan finde bogen frem når jeg har lidt tid i overskud på arbejdet.
Det er en god måde for mig at koble fra, samtid med at jeg får lidt stof til eftertanke og refleksion.
Michael Papsø, HR-chef hos Acindria

Jeg er rigtig glad for bogen, som jeg bruger som opslagsværk og til at minde mig om gode vaner i lederskabet. Det gælder bl.a. at håndtere konflikter, at give plads og lade andre komme til og meget mere.
Bogen er let at læse, og pointerne er klare og nemme at forstå. Jeg tager ofte bogen frem for at genopfriske pointerne og få inspiration til hverdagen.
Anne Ehrenreich, gruppeformand for Venstres gruppe i Regionsrådet for Hovedstaden. 

Et smart opslagsværk og en struktureret bog, som lægger op til refleksion. At stoppe kort op og reflektere over bogens kapitler og indbyggede spørgsmål vil sikkert afstedkomme resultater hvor flere døre og muligheder vil åbne sig for en i fremtiden.
Kenn E. Hansen, IT- & Økonomichef Solar Nordic A/S

Mere om bogen

3 smagsprøver på bogen

87 gode råd om ledelse og arbejdsliv
Omtale af bogen i Frederiksborg Amts Avis

Ledelsesrådgiver: Der er ingen nemme genveje gennem helvede
Omtale og artikel i Lederweb.dk

Der er ingen nemme genveje gennem helvede er en bog med gode råd omkring ledelse, kommunikation, samarbejde og personlig udvikling. Rådene bygger på Susanne Teglkamps erfaring fra en lang karriere med ledelse både i det offentlige og det private og som professionel rådgiver og sparringspartner for mange mennesker gennem årene.

De enkelte råd foldes ud med en kort tekst, der sætter lidt mere kød på rådet og suppleres med et par spørgsmål som et afsæt til at reflektere.

Teksterne er korte, fordi du så kan tage bogen i små bidder uden at miste den røde tråd, fordi det øger chancen for, at du rent faktisk får bogen læst og at du dermed også får gavn af de mange råd, som bogen indeholder.

Du kan i Der er ingen nemme genveje gennem helvede bl.a. læse følgende gode råd:

  • Er du leder, så sæt dig i førersædet
  • Skab følgeskab
  • Du skal ikke være ekspert på al ting – det har du folk til
  • Gå ikke i ’elefantfælden’
  • Undgå den sure kontrollantrolle
  • Kast håndklædet i ringen og gå hjem med sejren!
  • Der er ingen nemme genveje gennem helvede
  • Sådan afvæbner du en erklæret modstander

Må de gode råd giv dig inspiration og stof til eftertanke.

 

Flere bøger af Susanne Teglkamp

Fusioner og Forandringsledelse i praksisLedergruppen i udvikling Ledergruppen - det dynamiske omdrejningspunktI den gode ledelses tjeneste

Læs mere og bestil bøgerne her

 

Teglkamp & Co. Rosenvænget 16 3400 Hillerød tlf. 2160 2999 info@teglkamp.dk